
Alfio Bonnano
Alfio Bonanno er internationalt anerkendt siciliansk-født Land Art-kunstner, fotograf og billedkunstner.
Alfio Bonanno (f.1947) er uddannet billedkunstner og fik sit gennembrud i Danmark i 1989 med en udstilling på Charlottenborg. Han er født på Sicilien og opvokset i henholdsvis Italien og Australien, men flyttede i 1975 til Langeland, hvor han har haft en markant betydning for øens kunstnerliv. Bonanno har udstillet i hele verden og modtaget flere internationale priser for sit arbejde, herunder den prestigefyldte orden OSSI (Ordine della Solidarieta Italiana) – det italienske ridderkors – i 2006.
Sideløbende med sine store skulpturelle installationer arbejder Bonanno også med maleri, tegning og fotografi.